Akvarieplanter

Her er et udpluk af tropicas planter.
Klik på linket for at se og læse mere www.tropica.dk/planter/planteliste-a-z.aspx

	Cladophora aegagrophila er egentlig ikke en plante men en kugle af alger, som er en dekorativ undtagelse fra reglen om at undgå alger for enhver pris. Den findes sædvanligvis i lavvandede søer, hvor bølgebevægelserne skaber den runde form. I akvariet skal den vendes med jævne mellemrum for at opretholde kugleformen. Cladophora aegagrophila kan deles i mindre stykker, som får kugleform med tiden, eller som danner en flad tæppeagtig vækst, hvis den hæftes til rødder og sten. Fredet visse steder i Japan.		Japaneren Takashi Amano har inspireret mange akvarister til at holde Riccia fluitans neddykket under vand. Den holdes nede ved at binde den til en sten med et stykke fiskesnøre. Nye skud søger mod overfladen, så det er nødvendigt lejlighedsvis at studse den med en saks. Under vand trives Riccia fluitans bedst ved CO2-tilsætning, og når vækstbetingelserne er gode, dannes små iltbobler i løvspidserne. Som traditionel flydeplante yder den god beskyttelse for fiskeyngel.
	Taxiphyllum barbieri er nøjsom og stiller kun små krav til vand og lys. Taxiphyllum barbieri vokser villigt fast på alle overflader, så den er velegnet til at dekorere sten og trærødder eller skjule installationer i akvariet. Planten holdes fast med et stykke fiskesnøre, indtil den er vokset fast til underlaget. Hvis væksten er for kraftig, kan den studses med en saks. I yngleakvarier er Taxiphyllum barbieri et fantastisk skjulested for ungerne.		En mosspecialitet, som oprindeligt er kendt fra japanske akvarier, hvor den kaldes "Amazonia Willow Moss''. Planten kaldes også "Juletræsmos'', fordi sidegrenene til forskel fra den almindelige Vesicularia dubyana er tæt besat med små sidegrene i en struktur, der minder om grangrene. Den stiller større krav end almindelig Javamos og vokser langsommere. Men den hæfter sig villigt til rødder og sten. Efterhånden vokser den ud i vandet og skal trimmes for at holde sig pæn. Se også Taxiphyllum barbieri.
	For det meste gror denne plante hurtigt, men CO2-tilsætning kan af og til være nødvendig for at fremme væksten. I små åbne akvarier kan den vokse ud af akvariet og danne smukke overvandsblade. De fint forgrenede blade er meget dekorative og giver en god kontrast til andre bladformer. Ved høj lysstyrke er den hurtigtvoksende og virker algehæmmende, fordi den forbruger store mængder næringsstoffer fra vandet. Derfor er Ceratopteris thalictroides også en god opstartsplante i mindre akvarier.		Limnobium laevigatum er en dekorativ plante, der er specielt velegnet til åbne akvarier. Den er også udmærket i traditionelle akvarier, da de fine lange og dekorative rødder giver tryghed til Guramier og andre overfladefisk, der kan lide at bevæge sig rundt i flydeplanternes rødder. Hvis der er tilstrækkeligt med næringsstoffer i vandet og lysstyrken er god, vil nye blade rejse sig op over vandoverfladen.
	Microsorum pteropus 'Windeløv' er en sortsbeskyttet (plantepatent) variant af Microsorum pteropus, opkaldt efter Tropicas grundlægger Holger Windeløv. Med de fint forgrenede bladspidser er den en smuk akvarieplante. Den er nøjsom og en nem plante både for begynderen og den erfarne akvarist. Det flotteste resultat fås ved at plante den på en sten eller en trærod. Hvis den plantes i bundlaget, må den vandrette rodstængel ikke dækkes af gruset. Planten bliver ikke spist af planteædende fisk.		Microsorum pteropus er en meget variabel art med rige muligheder for fremavl af forskellige varianter. Microsorum pteropus 'Narrow' har smallere blade, som vokser mere vandret ud fra planten end den traditionelle Microsorum pteropus. Planten vokser nemt fast på rødder og sten. En attraktiv plante, som er velegnet til mindre akvarier. Se også Microsorum pteropus.
	En meget populær akvarieplante på grund af de smukke finløvede blade. Det er den mindst lyskrævende af Cabomba-arterne, men den volder dog stadig problemer i svagt belyste akvarier. Har man ikke lys nok, kan det anbefales at forsøge med den mindre lyskrævende Limnophila sessiliflora. Man opnår den flotteste dekorationsværdi, hvis den plantes i grupper. Planten spises lokalt som grøntsag.		Marsilea hirsuta er en spændende plante. Den leveres oftest med firkløverlignende blade, men efter en tilpasningsperiode udvikler den forskellige bladformer. Den kan danne en lav form med enkle blade, der ligner en stor Glossostigma, men den kan også have to-, tre- eller firdelte blade af forskellige højder. Det afhænger helt af vækstforholdene. Uanset hvilken form, planten tager, spreder den sig med udløbere hurtigt rundt i akvariet.
	Ceratophyllum demersum 'Foxtail' er fundet i en mindre sideflod i Bolivia på en ekspedition til Rio Guapore, som er en grænseflod mellem Brasilien og Bolivia. Ceratophyllum har ikke egentlige rødder, men kan alligevel plantes i bundlaget. 'Foxtail' adskiller sig ved tættere siddende blade og sideskud, hvilket giver den et smukt og kompakt udseende. Planten udmærker sig ligeledes ved at være mere hårdfør og forbliver intakt da den ikke knækker så nemt som andre Ceratophyllum-varianter.		Alternanthera reineckii 'Purple' kræver meget lys for at sikre væksten og den mørkerøde farve på bladene. I åbne akvarier vokser den villigt gennem overfladen, og som hos de fleste krævende planter fremmer CO2-tilsætning væksten betydeligt. Hos denne plante resulterer mangel på mikronæringsstoffer i tydeligt blege blade. Ligesom andre stængelplanter kommer Alternanthera reineckii 'Purple' først rigtigt til sin ret, når den plantes i grupper.
	De violette bladundersider hos Alternanthera reineckii 'Pink' giver en effektfuld kontrast til de mange grønne planter i akvariet - især hvis den plantes i grupper. Høj lysstyrke fremmer rødfarvningen af bladene. Planten formeres nemt ved at knibe topskuddet af og plante det i bundlaget. Det giver også moderskuddet et mere busket udseende, da der efterfølgende dannes flere nye sideskud		Didiplis diandra er en fin forgrundsplante, som skal plantes i små grupper. Under gode lysforhold udvikler den rødfarvede skudspidser, som danner en smuk kontrast til akvariets grønne planter. Det er en fordringsfuld plante, som kræver meget lys og desuden foretrækker blødt vand. CO2-tilsætning fremmer væksten betydelig. Planten er også kendt under navnet Peplis diandra.
	Det latinske navn betyder "planten med de runde blade''. Men det dækker kun sumpformen, der har cirkelrunde blade. I akvariet får Rotala rotundifolia aflange, tynde blade. I modsætning til andre Rotala-arter er den relativ fordringsløs, selvom den kræver meget lys for at udvikle røde blade. Den sætter meget villigt sideskud og udvikler derfor en tæt busket form. Det betyder også, at lyset får svært ved at nå de nederste blade, og derfor bør planten beskæres hyppigt. Kaldes også for Rotala indica.		Cyperus er udbredt overalt i troperne, men kun få arter er gode undervandsplanter. Cyperus helferi er den først anvendte Cyperus-art i akvarier. Planten er relativt lyskrævende, og CO2-tilsætning anbefales for at fremme væksten. I akvarier med god vandbevægelse svajer planten smukt i strømmen.
	Nesaea pedicellata er en flot, dekorativ og nem stængelplante. Bladfarven spænder fra grønne til gule, orange og rødlige nuancer alt efter vækstbetingelserne i akvariet. Stænglerne bevarer den intense røde farve, som allerede ses når planten dyrkes på sump. Sammenlignet med Nesaea crassicaulis har Nesaea pedicellata oftest smallere blade og bliver mere varm i farverne. Det anbefales at indplante Nesaea i mellemgrunden af akvariet som kontrast til de høje, grønne baggrundsplanter.		Variant af Ludwigia repens med flotte mørkerøde blade og stængler. Den giver en smuk farvekontrast til akvariets grønne nuancer. Bør plantes i større grupper for at øge den dekorative effekt, og jævnlig beskæring fremmer mere busket vækst. Planten stiller kun små krav, men får den ikke lys nok falder de nederste blade let af. Ved højere lysstyrker bliver farven til gengæld mere intens.
	Matto Grosso i Amazonas er hjemsted for Myriophyllum mattogrossense med de dekorative fjerlignende stængler. De let rødlige stængler med findelte lysegrønne blade breder sig ud i en flot vifteform ved gode lysforhold. Den er let og fordringsløs, bedst egnet til baggrunden og skal beskæres ofte for at forblive tæt. Planten er hurtigvoksende og næringskrævende og derfor velegnet til opstart af akvariet.		Myriophyllum mezianum er finløvet, lys grøn og med rødlige skudspidser og vokser markant langsommere end de andre kendte Myriophyllum-arter indenfor akvaristikken. Den er fundet på Madagaskar, hvor planten voksede under vand i helt lave tæpper. Ved indplantning i akvariet plantes de enkelte skud fra potten i grupper med afstand i mellemgrunden af akvariet. Myriophyllum mezianum kræver både godt lys og tilsætning af CO2 for at få det bedst mulige resultat. Planten er desuden næringskrævende.
	Crinum natans er en meget smuk og graciøs løgplante med mørkegrønne blade. Den skal plantes i akvariet så den øverste 2/3 af løget kan ses. I akvariet danner ældre planter i god vækst gerne småløg og kan sætte en lang blomsterstængel op over vandoverfladen med en smuk velduftende liljeblomst. Planten er meget variabel i bladbredde og bladkantens krusning. Den er desuden velegnet til indedamme og spises ikke af planteædende fisk.		Hydrocotyle sibthorpioides er en smuk plante, som kan være vanskelig at få i god vækst. Kraftig belysning er derfor en nødvendig forudsætning. I naturen findes den på endog meget tørre steder, som kun sjældendt er oversvømmede. Tidligere solgt under navnet Hydrocotyle "maritima''.
	Bacopa caroliniana har været brugt som akvarieplante igennem mange år. Bortset fra de relative høje lyskrav er det en fordringsløs plante. Den langsomme vækst gør den til en af de få stængelplanter, som ikke kræver megen pasning. Som de fleste stængelplanter er den mest dekorativ, hvis den plantes i en mindre gruppe. Den formeres let ved stiklingeformering ved at tage sideskud og plante dem ned i bundlaget.		Bacopa australis blev fundet i den sydlige del af Brasilien (australis = sydlig), og er ikke fra Australien, som navnet ellers kan tolkes som. Ligesom de andre Bacopa-arter er også Bacopa australis nem at holde i akvariet. Bacopa australis kryber under visse forhold hen over bunden og danner således en elegant og dekorativ lysegrøn pude. Bladene bliver ligeledes rødlige, når Bacopa australis vokser under gode lysforhold. Den formeres nemt via stiklinger ved at tage sideskud og plante dem i bundlaget.
	Lindernia rotundifolia vokser i Asien på sandede brinker langs vandløb. Planten er fordringsløs og stænglerne med marmorerede blade danner hurtigt en kompakt gruppe. Lindernia rotundifolia er egnet både som baggrund og som solitærplante i mellemgrunden, da bladene sidder tæt fra bund til top af stænglen. En god begynderplante som hurtigt giver frodighed og trives under mange forhold.		Glossostigma elatinoides er en efterspurgt plante især til japansk inspirerede akvarier. Den er en af de mindste akvarieplanter og derfor en god forgrundsplante. En vanskelig og lyskrævende plante, som ved for svag lysstyrke vokser opad i vandet. Det er vigtigt, at der ikke er større planter, der skygger for den. Potten deles i 8 portioner og indplantes med få centimers afstand, da beplantningen herved hurtigere vokser sammen. CO2-tilsætning og blødt vand fremmer væksten betydeligt.
	Limnophila sessiliflora er en god og fordringsløs plante, som er et godt alternativ til den lyskrævende Cabomba. Planten bliver nemt ranglet ved for lave lysstyrker, men det kan i nogen grad modvirkes ved at stimulere væksten med CO2-tilsætning. Den er smukkest i en gruppebeplantning. Under gode vækstvilkår sætter den gerne udløbere og spreder sig hen over bunden. Tidligere blev Limnophila sessiliflora kaldt "Ambulia''.		Micranthemum umbrosum er en smuk plante med små runde blade. Den er velegnet til både små og store akvarier. Planten er relativt lyskrævende, CO2-tilsætning anbefales for at fremme væksten. Hvis planten først er i vækst er den hurtigtvoksende og skudspidserne må ofte knibes af, men de kan med fordel genplantes som stiklinge i bundlaget. Den er smukkest i en gruppebeplantning bestående af mange stængler.
	Utricularia graminifolia tilhører blærerodfamilien, som alle er insektædende, flerårige vand- og sumpplanter. Især tilstedeværelsen af fangstblærer er helt unik for denne familie, og disse bliver også dannet hos Utricularia graminifolia efter kort tid i akvariet. Artsnavnet betyder "med græsagtige blade'', og de friskgrønne blade danner efter kort tid en fin lille måtte som minder om en græsplæne. Utricularia graminifolia er derfor den ideelle forgrundsplante.		Staurogyne repens er en frisk grøn, kompakt og stærk plante til forgrunden af akvariet som stammer fra Rio Cristalino i det sydlige Amazonas i Brasilien. Dens nærmeste slægtning i akvaristikken er Hygrophila, men Staurogyne adskiller sig markant med sin kompakte, lave og buskeformede vækst og mindre, grønne blade. Ved indplantning klippes eller nippes de længste skud af planten, og i akvariet udvikler Staurogyne nye horizontale skud fra basis af planten, som kryber hen over bunden af akvariet.
	Hygrophila polysperma 'Rosanervig' er normalt en fordringsløs plante. Men ønsker man intenst rosafarvede blade, skal den have kraftig belysning. De specielle farvetegninger med de lyse bladnerver skyldes sandsynligvis en virusinfektion, der medfører, at der ikke produceres grønkorn i cellerne omkring bladnerverne, så de fremtræder hvide. Infektionen kan dog ikke smitte andre planter i akvariet.		Hygrophila difformis er smuk og fordringsløs. En udpræget begynderplante, der kan være med til at skabe balance i akvariet fra starten. Den høje væksthastighed er en hjælp ved bekæmpelse af alger, da planten optager mange næringsstoffer fra vandet. Mangel på mikronæringsstoffer medfører lyse blade, hvilket kan bruges som indikation på, hvornår akvariet skal gødes. I store akvarier kan den med sine fligede blade skabe en særpræget gruppebeplantning.
	Under vand har Hygrophila corymbosa 'Angustifolia' relativt smalle blade med kort afstand mellem de enkelte bladsæt. Planterne, der sælges i forretningerne, er sædvanligvis dyrket over vand, og de har rundere blade og større afstand imellem bladsættene. En populær og nem plante.		En meget kompakt variant af Hygrophila corymbosa, hvor bladene sidder kort fra stænglen. Danner talrige sideskud, som forstærker det kompakte udseende. Bladene er brunligt mørkegrønne, når planten leveres, men efter en tilpasningsperiode i akvariet skifter de til lysegrønt med sølvhvid underside. Ved kraftig belysning kan de yngste blade få en rødbrun farve og med tiden går de ældste og nederste blade til - specielt ved lavere lysstyrker. Ofte dannes der dog nye sideskud, som udfylder pladsen.
	Hygrophila corymbosa 'Siamensis 53B' er en variant af Hygrophila corymbosa 'Siamensis'. Planten danner usædvanlig mange sideskud og bliver derfor mere busket. De smukke, lysgrønne blade er noget smallere end 'Siamensis' og kan ved gode lysforhold antage rødbrune nuancer. En fordringsløs, hurtigvoksende plante, som jævnligt bør beskæres for at holde planten busket og i god vækst.		I gartneriet dyrkes denne plante på sump. Her udvikler den mørkegrønne blade med violette undersider. I akvariet bliver bladene smukt lysegrønne. Den skal have en kraftig belysning for at trives tilfredsstillende. Planten er meget anvendt i hollandske akvarier, hvor den indgår i de såkaldte "plantegader''. I åbne akvarier vokser den op over vandoverfladen, hvor den får meget smukke kardinalrøde blomster, og samtidig får bladene farven igen. Kan bruges som plante i havedammen.
	Den indiske Pogostemon erectus danner tætte grupper af lysegrønne, nåletræslignende stængler. Planten kan anvendes som baggrund men er også særdeles velegnet som blikfang i mindre eller større grupper. Ved gode lysforhold bevares den kompakte form længe og let grundet plantens moderate væksthastighed og kraftige rodnet.		Pogostemon stellata skiller sig ud ved sin smukke særegne facon og farve. Den er vanskelig at dyrke i akvariet. Den kræver kraftig belysning og et tilskud af CO2 for at opnå en god vækst. Ved mangel på mikronæringsstoffer bliver planten bleg, og er dermed en god indikator for akvariets gødningstilstand. Planterne i akvariebutikker er oftest lave tætte planter, der er dyrket på sump, og som først viser deres pragt i akvariet.
	Vallisneria americana (gigantea) er en problemløs og hurtigtvoksende plante til store akvarier. Bladene bliver i de fleste akvarier så lange, at de flyder i overfladen. Derfor skal man være opmærksom på at studse planten, så den ikke tager for meget lys fra planterne, der gror nedenunder. Bladene er seje og kraftige, derfor bliver de normalt ikke spist af planteædende fisk. Vallisneria americana formeres let via udløbere, som bliver ganske talrige, hvis bundlaget er næringsrigt.		Lilaeopsis brasiliensis kan danne en meget tæt vækst, men en egentlig ''græsplæne-virkning'' opnås kun ved høje lysintensiteter. Ved indplantningen i akvariet kan små klumper (ca. 1/8 potte) placeres med få centimeters afstand, da beplantningen herved hurtigere vokser sammen. Den bør dog stilles på en åben plads uden skygge fra andre planter, for at lyset kan nå ned til planten. Lilaeopsis brasiliensis kan bruges i havedammen og tåler desuden de lave saltkoncentrationer i et brakvandsakvarie.
	Vallisneria spiralis 'Tiger' er en virkelig god begynderplante, der gror under så at sige alle lys og vandforhold. Den får tværstriber på bladene, som har givet den navnet 'Tiger'. Den relativ korte bladlængde gør den velegnet til mindre akvarier, og de smalle blade skygger ikke for de mindre planter i akvariet. Den danner villigt udløbere, og er derfor nem at formere.		Vallisneria americana var. asiatica giver med sine snoede, intenst grønne blade en smuk kontrast plantet i grupper. Bladene bliver ikke så lange, som de fleste Vallisneria-typer og skygger derfor ikke andre planter. En nem plante, som villigt breder sig med udløbere.
	Vallisneria nana er en kontrastrig solitærplante med mørkegrønne, rosetstillede og smalle blade. Planten er yderst velegnet som mellemgrundsplante men kan også anvendes som baggrundsplante i mindre akvarier. Bladene er væsentlig smallere end hos de øvrige Vallisneria-arter, og Vallisneria nana får heller ikke helt så lange blade som de øvrige. På sit naturlige voksested i det nordlige Australien bliver Vallisneria nana kun 15 cm høj, men i akvariet bliver den typisk 30-50 cm, hvilket sikkert afspejler de anderledes lys- og næringsforhold i akvariet. Vallisneria nana er meget villig til at danne udløbere, og der kan således under gode forhold på kort tid dannes en kompakt vegetation.		Egeria densa er en god og populær bundtplante, der med sin hurtige vækst er med til at skabe balance i akvariet fra start. Den kan endvidere være en hjælp ved bekæmpelse af alger, da den optager mange næringsstoffer fra vandet. Planten udskiller antibiotiske stoffer, som kan være virksomme overfor blågrønalger, som egentlig er bakterier. Væksthastigheden er meget afhængig af mængden af lys og næringsforhold. Væksten standser ikke under ugunstige forhold, men planten bliver lysere og rankerne tynde.
	Små forgrundsplanter til akvariet er en mangelvare, men Echinodorus tenellus hører til de gode af slagsen. Udløberne spreder sig rundt i akvariet. En egentlig "græsplæne-effekt'' opnås kun ved høje lysintensiteter, så man skal være opmærksom på, at større planter ikke skygger for den. De enkelte planter plantes med et par centimeters afstand, og det gøres nemmest med en pincet. Et næringsrigt bundlag fremmer væksten.		Echinodorus 'Vesuvius' er en kultivar udsprunget af Echinodorus angustifolia hos Oriental Aquarium Plants. De smalle, skruede, friskgrønne blade gør den til en usædvanlig Echinodorus. Planten er særdeles frodig med mange blade af middel højde og er bedst egnet som solitær. 'Vesuvius' danner hurtigt mange nye planter ved udløbere. Den er let og fordringsløs og trives bedst ved middel til gode lysforhold.
	Echinodorus uruguayensis er med sine lange smalle transparente mørkegrønne blade en meget smuk solitærplante til større akvarier. Planten har meget varierende bladlængde og -bredde. Under gode vækstbetingelser får den usædvanlig mange blade, og et næringsrigt bundlag samt CO2-tilsætning og svagt surt vand fremmer væksten. Flere andre tidligere selvstændige arter er i dag samlet under navnet Echinodorus uruguayensis.		Echinodorus bleheri er fordringsløs og smuk. Et næringsrigt bundlag fremmer væksten, men man skal være opmærksom på at studse planten, så den ikke tager for meget lys fra de planter, der gror under den. Echinodorus bleheri klarer sig også i svagt belyste akvarier, da den selv vokser mod lyset. Det er en nøjsom og nem solitærplante både for begynderen og den erfarne akvarist med et lidt større akvarium. Den har tidligere været solgt under handelsnavnet "Paniculatus''.
	Echinodorus x barthii er en dekorativ og smuk solitærplante til store akvarier. Bladene skifter farve fra mørkerød på de yngste blade til mørkegrøn på de ældre. En god farveudvikling fås ved høj lysstyrke og tilstrækkeligt indhold af mikronæringsstoffer i akvariet. Et næringsrigt bundlag og CO2-tilførsel fremmer væksten. Det er en plante, der kan tage meget lys fra planter, der gror neden under, så det er vigtigt lejlighedsvis at beskære planten. Den er tidligere solgt under navnet "dobbelt rød''		Denne smukke plante er en krydsning mellem Echinodorus horemanii "Rot'' og Echinodorus horizontalis. Den blev første gang lavet i 1986 hos Hans Barth i Dessau. Nye undervandsblade er smukt roséfarvede, og bladene vil den første tid i akvariet have rødbrune pletter. Et næringsrigt bundlag fremmer væksten, men ellers er Echinodorus 'Rosé' fordringsløs og derfor også en velegnet begynderplante.
	Relativt hurtigtvoksende Echinodorus, som er velegnet til store akvarier. Til forskel fra andre rundbladede varianter af arten vokser Echinodorus cordifolius ssp. fluitans ikke så let op gennem overfladen. Hvis den bliver stor nok, lægger de store blade sig i stedet lige under vandoverfladen.		Echinodorus 'Ozelot' er en dekorativ krydsning imellem Echinodorus schluteri 'Leopard' og Echinodorus x barthii. Det er naturligvis de sorte elliptiske pletter på de rødbrune blade, der har givet den sortsnavnet 'Ozelot'. Pletterne er mørkest på de yngste blade, og i modsætning til mange andre plettede Echinodorus beholder Echinodorus 'Ozelot' sine pletter selv ved lavere lysstyrker. Det er en fordringsløs og god begynderplante.
	En krydsning mellem flere forskellige kulturplanter, som er kendetegnet ved kobberfarvede, spatelformede blade. Bladene kan i visse tilfælde have mørkere røde felter. Planten har en kraftig og kompakt vækst, som gør den til en dekorativ solitærplante.		Echinodorus 'Rubin' er en dekorativ krydsning mellem Echinodorus horemanii "rot'' og Echinodorus x barthii. De rubinrøde transparente blade med de lyse bladnerver giver farven en særlig intens glød. En fordringsløs plante, hvis vækst stimuleres af CO2-tilsætning og et næringsrigt bundlag. En god solitærplante til større akvarier og en velegnet begynderplante.
	Echinodorus 'Aquartica' er kendetegnet ved friskgrønne og runde blade. Planten har en kraftig og lav, kompakt vækst, som gør den til en dekorativ solitærplante. Echinodorus 'Aquartica' vokser langsomt, den er nem at passe og beholder den friske grønne farve på bladene ved normale lys- og næringsforhold i akvariet. Planten er en krydsning imellem flere forskellige kulturplanter, her i blandt Echinodorus horemanii og flere rundbladede Echinodorus-arter. Echinodorus 'Aquartica' er udviklet af Kristian Iversen fra firmaet "Aquartica''.		På sump har Echinodorus palaefolius var. latifolius runde blade med en vandret bladbasis. Under vand bliver bladene smallere og mere langstrakte. I akvariet har den en tendens til at vokse ovenud af vandet. Det kan forhindres ved at fjerne de lange blade, der er ved at nå vandoverfladen, dermed bliver de næste blade kortere, og planten forbliver under vandet. I åbne akvarier kan man godt lade den vokse op over vandet, men bladkanterne tørrer ofte ud ved lav luftfugtighed.
	Aponogeton crispus ’Red’ er en spændende kultivar med rødviolette, krusede blade. Med sin moderate størrelse er denne graciøse Aponogeton-variant spektakulær som blikfang på en lysegrøn rolig baggrund. Planten er moderat til langsomt voksende og danner få eller ingen flydeblade. De rødviolette blade opnås ved gode lys og næringsforhold.		Aponogeton longiplumulosus er med sine store bølgede blade en prægtig plante, som kan anbefales til store akvarier. Den er ret fordringsløs og stiller ingen specielle krav til vandkvaliteten. Den blomstrer desuden ret hyppigt i akvariet, og kan derfor være et smukt indslag i det store åbne akvarium. Plantens vækst går i stå med jævne mellemrum, men kommer normalt flot igen efter nogle få ugers hvileperiode.
	Aponogeton longiplumulosus er med sine store bølgede blade en prægtig plante, som kan anbefales til store akvarier. Den er ret fordringsløs og stiller ingen specielle krav til vandkvaliteten. Den blomstrer desuden ret hyppigt i akvariet, og kan derfor være et smukt indslag i det store åbne akvarium. Plantens vækst går i stå med jævne mellemrum, men kommer normalt flot igen efter nogle få ugers hvileperiode.		Crinum thaianum er en særpræget løgplante, der tilhører liljefamilien. Den er fordringsløs, bortset fra at den kræver god plads. Den skal plantes i akvariet så den øverste 2/3 af løget kan ses, da løget ellers har tendens til at rådne. Når planten bliver ældre, kan den sætte en blomsterstængel op over vandoverfladen med en velduftende og elegant liljeblomst. Planteædende fisk lader den være i fred på grund af de seje blade. I Thailand benyttes løget i en creme, der giver blød hud. Den er desuden velegnet til indedamme.
	Anubias barteri var. caladiifolia "1705'' bliver også bare kaldt "1705'' efter det nummer som et australsk vævsformeringslaboratorium brugte i laboratoriejournalerne. Det er en meget smuk variant med hjerteformede blade. Da bladene lever flere år kan Anubias barteri var. caladiifolia sagtens danne store grupper trods den langsomme vækst. En gruppe af Anubias barteri var. caladiifolia, der er blevet mere end 50 cm bred på nogle år, er ikke usædvanlig.		Heteranthera zosterifolia er en særdeles smuk plante, der udvikler mange sideskud, og derfor hurtigt danner en busket plantegruppe. Ved kraftig belysning er væksten intensiv og planten bør beskæres inden den bliver så tæt, at der ikke når lys ned til de nederste blade. Det er karakteristisk, at der ofte dannes vandrødder på stængelen. I åbne akvarier sætter den små blå blomster, hvis skuddene spreder sig i overfladen.
	Anubias barteri var. angustifolia er en smuk plante med sine lange smalle blade. Anubias barteri var. angustifolia er tidligere solgt som Anubias afzelii, men sidstnævnte er i virkeligheden en meget større art. Den dyrkes i øvrigt under samme forhold som Anubias barteri var. nana. Den spises ikke af planteædende fisk.		Anubias barteri "coffeefolia'' er en meget smuk og lav variant af Anubias barteri. Det er karakteristisk at bladet er kraftigt hvælvet imellem bladnerverne, og de nye blade er rødbrune. Farvekombinationen og bladformen gør den til en attraktiv variant i både store og små akvarier. Den blomstrer hyppigt under vand, men sætter ikke frø under vandet. Det virker, som om Anubias-arter gror så langsomt, at de slet ikke opdager, at de er neddykkede. Planten spises ikke af planteædende fisk.
	Cryptocoryne parva er den mindste af alle Cryptocoryner. Det en af de få arter, der ikke markant skifter bladform og -farve afhængig af dyrkningsforholdene. Den skal have mere lys end de fleste andre Cryptocoryner, fordi den næsten mister bladpladen under vand. Derfor må den aldrig plantes i skyggen af andre planter. De enkelte planter sættes med få centimeters mellemrum, og de vil efter et halvt års tid danne en sammenhængende lav beplantning. En anbefalelsesværdig forgrundsplante.		Planten er omgivet af en vis navneforvirring. Den er tidligere fejlagtigt navngivet Cryptocoryne nevillii, men det er navnet på en art, der aldrig har været anvendt i akvarier. Som for mange andre Cryptocoryner sker der ikke meget den første måned efter indplantningen, men så begynder den at vokse og sender villigt mange udløbere ud, som danner en tæt gruppe. Se andre Cryptocoryner for supplerende oplysninger.
	Cryptocoryne wendtii "green'' er en velegnet plante til mindre akvarier. Hvis planten vokser på en fritstående plads, vil bladene nærmest lægge sig hen ad bundlaget. Ligesom de fleste andre Cryptocoryner fra Sri Lanka vokser den også godt i hårdt vand. Denne plante kan som mange andre blive angrebet af cryptocorynesyge. Et forebyggende råd er, kun at lade de 4-5 nyeste blade sidde på planten ved indplantningen. Det er en god forgrundsplante også til mindre akvarier. Se andre Cryptocoryner for supplerende oplysninger.		Cryptocoryne wendtii "brown'' er en smuk brun variant af Cryptocoryne wendtii. Det er en fejlopfattelse, at Cryptocoryner kræver blødt vand. På store dele af Sri Lanka er vandet hårdt, og derfor er Sri Lanka Cryptocorynerne med få undtagelser velegnede til det hårde europæiske vand. Bliver planten ramt af den såkaldte cryptocorynesyge skal man ikke fjerne den fra akvariet, efter nogle uger skyder den nye skud. Se andre Cryptocoryner for supplerende oplysninger.
	Denne smukke variant med de mørke hammerslåede blade er opkaldt efter 'Tropica'. Hvis planten vokser fritstående vil bladene nærmest lægge sig hen ad bundlaget. Det er en velegnet plante til mindre akvarier. Ligesom de fleste andre Cryptocoryner fra Sri Lanka vokser den også godt i hårdt vand. Se andre Cryptocoryner for supplerende oplysninger.		Til forskel fra den almindelige Cryptocoryne undulata har denne plante bredere blade og en smuk nistret bladtegning. Den bliver også noget større. Botanisk kalder man det for en triploid variant. Se andre Cryptocoryner for supplerende oplysninger.
	Denne smukke variant af Cryptocoryne wendtii findes udelukkende i floden Mi Oya på Sri Lanka. Den er karakteristisk med rødbrune let hammerslåede blade. Mange Cryptocoryner kan vokse ved høje temperaturer. 'Mi Oya' er fundet ved en temperatur på over 30 grader. Ved endnu højere temperaturer skal lysstyrken være højere eller daglængden længere. Se andre Cryptocoryner for supplerende oplysninger.		Eleocharis parvula er med sine korte blade, lette vækstform og utallige udløbere én af de allerbedste, tæppedannende forgrundsplanter. Let og fordringsløs. Plantes i små bundter på det område, som ønskes dækket og vil med gode lysforhold hurtigt danne en tæt, frodig "græsplæne". Når "plænen" bliver for høj klippes den med en saks ned til et par centimeters højde
	Hemianthus callitrichoides er en af verdens mindste akvarieplanter, som med sine millimeter små runde blade vokser krybende hen over bundlaget. Hvis den plantes i små bundter med få centimeters afstand, breder den sig hurtigt og danner et sammenhængende tæppe på akvariets bund. Hemianthus callitrichoides er en attraktiv forgrundsplante i mindre akvarier. Fundet på Cuba vest for Havanna		Denne sydamerikanske Polygonum udmærker sig ved flotte pileformede, røde blade ved gode lysforhold og CO2 tilførsel. De grønne blade skifter til rødlige nuancer efter få dage under vand. Planten er perfekt som blikfang i en mindre gruppe med rolig baggrund. Den er næringskrævende og skal beskæres jævnligt for at forblive kompakt.
	Anubias barteri var. nana er en lille attraktiv plante, som trives under alle forhold. Den vokser langsomt, hvilket giver langsomt voksende alger mulighed for at etablere sig. Det flotteste resultat opnås ved at plante den på en sten eller en trærod. Fiskesnøre kan anvendes til at fæstne planten mens den gror fast. Hvis den plantes i bundlaget, må rodstængelen ikke dækkes, da den ellers har tendens til at rådne. Den blomstrer hyppigt under vand. Den spises ikke af planteædende fisk.		Cryptocoryne crispatula var. balansae er den ældst kendte af de mange Cryptocoryne crispatula varianter, der findes. I Sydthailand er der kalkbjerge, og vandet kan være meget hårdt. Som mange andre Cryptocoryner kræver den en tilvænningsperiode inden væksten for alvor starter. De senere år har en smalbladet variant Cryptocoryne crispatula var. flaccidifolia ofte også været i handelen.
	Ludwigia glandulosa er en meget smuk rød vandplante. Den hører til de langsomt voksende planter, der kræver CO2-tilsætning for at opnå en fornuftig vækst. Bladfarven bliver mere grønlig, hvis den ikke får tilstrækkeligt med lys. Den er tidligere solgt under navnet Ludwigia perennis.		Pistia stratiotes er en smuk flydeplante til åbne akvarier og indedamme. Formeres let ved hjælp af udløbere. I Europa kan den også bruges som sommerplante i havedammen, mens den overalt i troperne er blevet en alvorlig ukrudtsplante. Den er også udmærket i traditionelle akvarier, hvor de fine lange dekorative rødder giver tryghed til Guramier og andre overfladefisk. Hvis væksten er god, skal man sørge for at tynde ud, da den ellers skygger for akvariets øvrige planter.
	En smuk og meget variabel art, der har grønne til rødbrune blade med en skiftende mængde rødviolette pletter. Inden den sætter flydeblade får Nymphaea lotus (zenkeri) mange undervandsblade. Hvis man ikke ønsker flydeblade, kan rødder og blade beskæres. I et åbent akvarium har man mulighed for at se den smukke, velduftende blomst. Et næringsrigt bundlag fremmer væksten. Den forhandles ofte i en rød og en grøn variant. En anbefalelsesværdig solitærplante til store akvarier.		Planten hører til vortemælksfamilien, som egentlig domineres af ørkenplanter - men i løbet af årtusinder har Phyllanthus fluitans specialiseret sig til et helt andet miljø. Som andre flydeplanter egner den sig bedst til åbne akvarier, hvor den udvikler smukt rød farvede blade ved høje lysintensiteter. Hvis væksten er god, skal man sørge for at tynde ud, da den ellers skygger for akvariets bundplanter
	Monosolenium tenerum er en smuk levermos, som bedst kan beskrives som en kæmpe Riccia, der blot bliver ved bunden, hvor den danner puder. Det er en skrøbelig plante, som let går fra hinanden, og den sættes bedst ud i akvariet ved at være fastgjort til sten med fiskesnøre eller ved at sprede små klumper mellem andre planter, f.eks. Eleocharis. Når først Monosolenium er etableret stiller den meget små krav. Planten er fejlagtigt også kendt under navnet Pellia.		Azolla caroliniana er en lille flydebregne, der huser en blågrønalge i bladene. Blågrønalgerne er i stand til at optage kvælstof fra luften, der kan bruges af planten. Azolla caroliniana bruges som kvælstofgødning på rismarker, og nogle arter anvendes som dyrefoder. Der forhandles ofte flere nært beslægtede arter, der ligner hinanden. Dekorativ plante til åbne akvarier.
	Vesicularia ferriei 'Weeping' menes oprindeligt at stamme fra Kina og er blevet distribueret via Oriental Aquarium Plants. 'Weeping' er en fyldig, hængende mos med markante tårelignende, lysegrønne skudspidser. Mossen er særdeles velegnet til at binde på dekorationsrødder som hængende haver og giver dybde og kontrast i akvariet. 'Weeping' er nem og hurtigvoksende og skal løbende studses for at bevare sit udtryk.		Cardamine lyrata er egentlig en sumpplante. Den er dog også en gammelkendt akvarieplante, der trives glimrende under vand. Den karakteristiske vokseform i ranker gør planten meget dekorativ, og den danner ofte "vandrødder'' oppe på selve planten. Den skal plantes i grupper, og vandtemperaturen bør ikke overstige 28 grader i længere tid, ellers bliver bladene tydeligt mindre og planten mere ranglet. Den er også meget velegnet som havedamsplante om sommeren.
	Nesaea crassicaulis er en anbefalelsesværdig og smuk akvarieplante, der dog stiller relativt høje lyskrav. Den har rødbrune cognacfarvede blade. Væksten fremmes i blødt og svagt surt vand. Man skal desuden sørge for, at de nederste blade får tilstrækkeligt lys, da de ellers blive sorte og falder af. Den ligner Ammannia-arter en del og forveksles ofte med disse, men i akvariet kan den kendes på den gulgrønne stængel. Formeres nemt med sideskud eller stiklinger, der klippes af og plantes i bundlaget.